Lær Cream of the Crop at kende

 

Om os

Blog

Kontrolrapport

Kontakt os
____________________________
 

info@creamofthecrop.dk

Hjælp

Følg os

©2019 by Cream of the Crop

  • Emil & Madeleine

Køl din cocktail og lad den komme til næste niveau

I en drink eller cocktail er det ikke kun smagen, der har betydning for din oplevelse. Det handler om gode ingredienser, detaljerne som udseendet og hvor længe den holder sig kold. Det er en samlet oplevelse og det vil blive værdsat af dine gæster at det er gennemtænkt. Is er ikke kun cool, det er vigtigt.


Photo by Jakub Dziubak

Som enhver bartender ved, så har valget af isterning en stor betydning. Is nedkøler ikke kun drinken men ved at anvende den forkerte isterning kan du fortynde drinken og ved at anvende det forkerte vand kan det påvirke smagen af de ellers nøje udtænkte ingredienser du har anvendt.

Sørg derfor altid for at bruge enten store isterninger eller et større antal så isen smelter langsommere. Ved at bruge kildevand kan du få klarere isterninger. Vi er blevet glade for runde isterninger, da du ved blot én enkelt isterning kan køle en drink uden at den smelter, inden at din cocktail er drukket. Det betyder også at du kan pynte din drink ved at bruge frugter, urter, blomster eller andet i formen og dermed lave flotte iskugler med indhold i, hvad enten det er til pynt eller som smagsgiver, der langsomt afgiver smagen til drinken. Vi anvender iZola isbakker af høj kvalitet, der er BPA - fri. Da de er lavet af silikone er de fleksible, nemme at anvende og at få isterninger ud af. Find dem her . Men vand er ikke den eneste måde at skabe en speciel drink med is, du kan også tage det til det næste niveau ved at lave spiritus iskugler. På denne måde får du to drinks i én, da sprut-kuglen vil tilføje mere smag i takt med at den smelter og dermed skabe en base i drinken. Lad to tredje dele være vand og resten spiritus. Eksperimenter og leg med ingredienser så dine isterninger komplementere cocktailen eller drinken.

Til nogle drinks er det dog mere passende at anvende almindelig firkantet is, her er det vigtigt at glasset fyldes op med is og at det ikke er tynde, flade isterninger fra pose, da de smelter hurtigere, ikke er pæne i drinken og følger med hvergang der tages en tår. Poserne er hertil ikke gode mod miljøet. Brug isterningsbakker så du får ens, flotte isterninger og bliv samtidig mere miljøbevidst.

Photo by Giancarlo Duarte

For at gøre det endnu nemmere kan du også anvende isterningsmaskinen fra ICEBREAKER og erfarer hvordan isterninger kan blive en hverdagsluksus, der er nem at tilgå – uden besværlige isterningeposer. De har nytænkt isterningemarkedet, da produktet fryser og kværner isterninger helt uden brug af elektronik.

Find dem her


Isterninger er essentielle i dine drinks og cocktails. Derfor skal du heller ikke nøjes med isterninger som smelter eller ser grimme ud. Leg lidt med smage, gør isterningerne til noget dekorativt og samtidig praktiske i din drink. Så går der ikke længe, før du opgiver isterningsposerne.

God fornøjelse!


Emil & Madeleine

18 visninger
0